Refusionspolitik

KONROLLER VARERNE VED MODTAGELSE

Når du modtager dine varer, skal du kontrollere, at pakken er ubeskadiget. I modsat fald skal du kontakte os på sm@mokahardware.com.

REKLAMATIONSRET

Når du handler hos mokahardware.com, har du 24 måneders reklamationsret. Det betyder, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængigt af den konkrete situation. Dette er betinget af, at reklamationen er berettiget, samt at manglen ikke er opstået som følge af en fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd.

Der skal reklameres inden for rimelig tid, efter at du har opdaget manglen ved varen. Reklamationen vil altid være rettidig, hvis der reklameres inden for to måneder, efter at manglen er opdaget.

Når du ønsker at reklamere over et produkt, skal du kontakte os på: sm@mokahardware.com

Når du returnerer varen, bedes du medsende en beskrivelse af fejlen. Husk at oplyse ordrenummeret. Kontakt venligst mokahardware.com på e-mail: sm@mokahardware.com inden returneringen.
mokahardware.com kvitterer pr. mail, når den vare, der er en reklamation på, er modtaget. Mailen vil også indeholde en beskrivelse af reklamationens videre forløb.
Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav eller lignende.

Husk, at varen altid skal sendes tilbage i forsvarlig emballage.

FORTRYDELSESRET

I henhold til forbrugeraftaleloven har du 14 dages fortrydelsesret, når du handler på mokahardware.com. Fortrydelsesretten løber fra den dag, hvor du har modtaget dine varer og er betinget af at du ikke har brudt den forseglede emballage, da det forringer varens værdi.


Når fortrydelsesretten benyttes, skal du selv betale portoen for at sende varen retur. Varen kan sendes til:

Mochizuki Group v/Shimon Mochizuki
Søllerød Park 8, 1. 11
2840 Holte
Denmark

Hvis du fortryder dit køb, tilbagebetales købesummen til dig ved overførsel til din bankkonto. Det sker når mokahardware.com har fået varen retur og kontrolleret, at den lever op til reglerne for fortrydelsen. Det er derfor vigtigt, at du oplyser dit registreringsnummer og kontonummer.

Det er ikke et krav, men ekspeditionen fremmes, hvis fyldestgørende informationer følger pakken. Vedlæg gerne kopi af ordrebekræftelse, registreringsnummer og kontonummer for den bankkonto, hvortil refusion kan foregå, kopi af eventuel forudgående korrespondance m.v.

Bemærk! mokahardware.com modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav.